Fysioterapi til børn og unge

Vores fysioterapeut Ulla, har meget videreuddannelse og stor erfaring indenfor fysioterapi til børn og unge i alderen 0-17 år.
Når børn og unge bliver presset enten fysisk, psykisk eller socialt i hverdagen kommer dette typisk til udtryk kropslig, og det kan være svært for både børn, den unge og forældrene at gennemskue hvad der er på spil.

book tid online Følg os på facebook

Langå Fysioterapi & Træning - fysioterapi til børn og unge

Symptomerne kan være forskellige og mangeartede, det kan fx være:

  • Mavepine, hovedpine, uspecifikke smerter i kroppen
  • Svært ved at falde i søvn / urolig søvn
  • Motorisk uro, udadreagerende adfærd
  • Indadreagende adfærd, tankemylder og bekymringstanker
  • Voldsomme humørsvingninger. (vrede, irritation, tristhed)
  • Øget følsomhed/sensibilitet over for f.eks. lyd, lys, lugt, smag og berøring
  • Øget skolefravær eller skolevægring
  • Øget behov for støtte og hjælp til at klare daglige færdigheder, som ellers er forventet for alderen

Det kan være børn og unge med diagnoser som angst, stress, ADHD, ADD eller autisme. Men det kan også være alle børn og unge, der har brug for hjælp.


"Jeg kan hjælpe børn, unge og forældre til at forstå og tøjle nervesystemet. Jeg kan hjælpe børnene og de unge til at forstå det de mærker i kroppen og hjælpe dem med at regulere nervesystemet gennem en kropslig tilgang, så de får ro og overskud i krop og hoved.

Jeg kan komme med forslag til ændringer i dagligdagen, små øvelser barnet/den unge kan lave derhjemme og andre tiltag, der kan bringe barnet/den unge - og familien - i balance igen. Det handler om for barnet/den unge, at opdage/mærke, at de kan håndtere og mestre det der ubevidst sker i deres krop."


Ulla arbejder udenfor Sygesikringen. Du kan stadig få tilskud fra Sygeforsikringen Danmark. Mange Sundhedsforsikringer dækker også.