sportsFysioterapi
Døjer du med en sportsskade, så kan vi hjælpe dig sikkert tilbage til din sport. Vi hjælper dig gradvist tilbage uanset, om det er genoptræning efter en større operation, eller om det er en lille forstrækning. Vi kan hjælpe dig. Derudover har vi et godt samarbejde med de lokale læger, så vi kan korrespondere med dem, hvis der er behov for videre udredning.
Langå Fysioterapi & Træning - sportsfysioterapi
Vi undersøger altid din skade grundigt – også i forhold til årsagssammenhænge i hele kroppen. Hvis der er behov for mere specifik undersøgelse af strukturerne, så har vi mulighed for at tilbyde ultralydsscanning. Nogle gange bruger vi video til at undersøge din teknik, fx løbestilsanalyse.
Når skaden er blevet vurderet, laves en plan for genoptræningen. Genoptræningen er individuel og kan indebære specifik træning, der er bedst til din skade. Træningen kan foregå i vores træningscenter eller hjemme. Nogle gange vil behandling også være en del af forløbet – det kan være i form af tape, bandage, manuel behandling, shockwave, K-laser, indlægssåler eller akupunktur.
Når du er tilbage til din sport, hjælper vi dig med at forebygge tilbagefald af skaden eller udvikling af andre skader.